10. klasse 2019/2020? Kom til infomøde

10. klasse 2019/2020? Kom til infomøde

Du og dine forældre inviteres hermed til informationsmøde om 10. klasse på Kornmod Realskole. Mødet er for elever til kommende 10. kl. med start i august 2019.

Kom og hør nærmere om skolen. På mødet vil vi fortælle om forventninger og årets gang i 10. klasse, hvor der bl.a. er introtur, lejrskole, OSO og meget andet.

Her på skolen fokuserer vi både på den faglige, den personlige og den sociale udvikling. Vi ønsker at forberede jer til at klare jer i uddannelsessystemet, i arbejdslivet og i privatlivet.

At starte på en ny skole er et stort spring for de fleste, men på Kornmod Realskole har vi rigtig gode erfaringer med at skabe de bedst mulige rammer for et trygt klassefællesskab.

Skolen vægter et godt og konstruktivt samarbejde med forældrene og en ordentlighed i kommunikationen mellem skole og hjem. Dette vil vi også komme ind på under mødet.

På mødet vil nogle af lærerne og eleverne fra vores nuværende 10. klasser deltage. Der vil også blive lejlighed til at få besvaret spørgsmål.

Vi glæder os til at se jer: Torsdag d. 24. januar 2018 kl. 19.00 – 21.00.

I er i øvrigt altid velkomne til at kontakte skoleleder Christian Weile, hvis I ønsker at komme ind og se skolen. Han træffes på 24448994 – og på mail: [email protected]