Tilsynsrapport

Tilsynsrapport

§ 6

Stk. 1: Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes til møde, hvor forældrekredsen skal vælge en eller flere personer eller kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og med, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, samt med, at undervisningssproget er dansk. Det er bestyrelsens ansvar, at der bliver valgt en tilsynsførende.

Stk. 2: Bestyrelsen er tillige ansvarlig for, at der gives Undervisningsministeriet og kommunen underretning om, hvem der er valgt som tilsynsførende, at kommunen anmodes om at varetage tilsynet, hvis forældrekredsen ikke vælger tilsynsførende, og at forældrekredsen får underretning om den årlige tilsynserklæring.

Stk. 3: Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at forældrekredsen fastsætter retningslinjer for forældrekredsens eget tilsyn med skolens almindelige virksomhed herunder med, at skolen giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Tilsynserklæring for Kornmod Realskole, 2016/2017

Af forskellige grunde blev mit besøg som tilsynsførende i dette skoleår kun på en enkelt dag, tirsdag den 28. marts 2017. Timesammensætningen gav imidlertid et fint billede af undervisningsaktiviteterne primært i overbygningsklasserne. Især disse klassetrin danner baggrund for den funktion, den tilsynsførende har, nemlig at vurdere, hvorvidt skolens undervisningstilbud og elevernes faglige standpunkt, primært i fagene dansk, engelsk og matematik står mål med kravene i folkeskolen.

Hvert år inden jeg kommer på tilsynsbesøg, overvejer jeg, hvad er det jeg skal se efter, og hvad og hvor meget fortæller det indtryk, jeg får gennem en enkelt time. Yderligere tænker jeg på, om den personlige observation af enkelte undervisningstimer efterhånden er overflødig, set i lyset af det omfattende statistiske materiale, der indsamles og offentliggøres elektronisk på f. eks. hjemmesider, og ligger hermed tilgængelig for alle.

Som eksempel kan nævnes Undervisningsministeriets hjemmeside. Her finder man bl. a. de enkelte skolers karaktergennemsnit for hvert fag, både standpunkt og eksamen fra 9. og 10. klasse, samt resultaterne fra de nationale tests. Det gør det således muligt at sammenligne Kornmod med andre skoler her i kommunen og på landsplan. Det er jo selvfølgelig en fornøjelse at se Kornmod på en første plads blandt kommunens øvrige skoler, hvad angår karaktergennemsnit. Links til det statistiske materiale ligger tilgængelig på Kornmods hjemmeside.

Der finder man også seneste måling vedr. skolernes/elevernes præstationer. Tænketanken CEPOS har opstillet en beregningsmodel, hvor karaktergennemsnittet sammenholdes med skolens socioøkonomiske vilkår, hvilket primært udgør forældres indkomst og uddannelsesniveau. Derved måles skolens undervisningseffektivitet, som for Kornmods vedkommende ligger over det forventede. Også dette vurderingstiltag kan man læse mere om på hjemmesiden.

Som supplement til den noget ensidige fokusering på karakterer og direkte målbare faktorer som parameter for en skoles succes ligger ligeledes på Kornmod hjemmeside en rapport fra Danmarks Privatskoleforening, hvor man har undersøgt, hvad det er, højtpræsterende skoler kan. Rapporten kommer frem til tre faktorer:

  1. Stabilitet og kontinuitet, udmøntet i bl.a. tydelige rammer og værdier, der er synlige for alle i hverdagen
  2. Trivsel, gensidig respekt, tydelig rolle- og ansvarsfordeling
  3. Organisering af læring, udvikling af læringskultur med ro/arbejdsro og ambitioner og med kompetente lærere.

Ovennævnte punkter stemmer på mange måder overens med Kornmod Realskoles formålsparagraffer, vision og mission, som man kan se beskrevet på skolens hjemmeside, og som sammenfattes i budskabet: Faglighed, udvikling, fællesskab, i mine øjne essensen af Kornmods værdier.

Privatskoleforeningens rapport arbejder således med faktorer, der ikke på samme måde som f. eks. karaktergennemsnit er direkte målbare eller lader opstille i diagrammer eller lign. I højere grad er der tale om målsætninger, som opstilles i forhold til elevernes og lærernes faglighed, trivsel og arbejds/læringskultur.

Karakterer kan ikke stå alene som måleenhed for en skoles succes. Det giver derfor rigtig god mening at besøge klasser, fornemme elever og lærere i samspil med hinanden, få et om end kort indtryk af undervisningen, både hvad angår materialer og arbejdsformer. Ligeledes giver det mulighed for få fornemmelse af adfærden og tonen eleverne i mellem. Kort sagt opleve skolens værdigrundlag omsat til praksis. Det vil sige, den tilsynsførende oplever meget mere end blot at konstatere, hvorvidt skolens undervisningstilbud og elevernes faglige standpunkt står mål med de krav, folkeskolen opstiller.

Tirsdag den 28. marts havde jeg således fornøjelsen af at overvære undervisningen i følgende fag/klasser: engelsk i 10. og 7. klasse, 9. klasse biologi og historie, tysk og nyhedstimen i 6. klasse.

Engelsktimen foregår på engelsk i langt den største del af tiden. Det lyder som en selvfølgelighed men er det ikke, især ikke når der skal gives instruktioner til arbejdsopgaver eller i forbindelse med elevspørgsmål.
Emnet i 7. klasse var fantasy genren, filmen Divergent, hvor der arbejdes med et kompendium bestående af tekststykker og forskellige arbejdsopgaver, som gennemgås på klassen. Alle elever deltager, hvis ikke frivilligt så bliver man spurgt. Både mundtlig og skriftlig sprogfærdighed blev trænet. I 10.klasse var der i timen primært fokus på mundtlig sprogfærdighed, hvor der blev arbejdet med ordsprog og faste udtryk på dansk og engelsk. Aktiviteten foregik via samtaler parvis, hvor elever hele tiden skifter partner -god måde at variere på, især når der som her ikke skaber uro i forhold til det faglige.

I 9. klasserne mærkes, at det er et “prøveår”, og der er taget hul på eksamensforberedelserne i fagene. F.eks. i biologi, hvor klassen var ved at afslutte et forløb om landbrug, et emne, der kom vidt omkring. Her blot nogle af områderne: konventionel og økologisk dyrkningsform, biodiversitet, global opvarmning, genteknologi, fotosyntese. Samtidig fik jeg indblik i læringsportalen Clio.dk, der indeholder interaktivt tekstmateriale, der opdateres kontinuerligt, opgaver, tests m.m. til alle fag, udarbejdet i forhold til Fælles Mål. Materialet giver et utal af muligheder, f.eks. differentieret undervisning og tilbud om forskellige hjælpefunktioner, f.eks oplæsning af tekster.

I historiefaget kom jeg ind i et forløb om 2. verdenskrig, hvor eleverne i grupper havde arbejdet kreativt med fremstilling af en model af en koncentrationslejr. Produktet blev præsenteret for klassen og varierede fra en elektronisk model på pc til fysiske modeller fremstillet af f.eks. karton og legoklodser. Via Classroom arbejdede eleverne med små filmklip med spørgsmål, og afsluttende en generel snak om 2. verdenskrig.

Også i denne time blev der drøftet rammer og regler i forbindelse med mulig eksamen. Når eksamensplanen er offentliggjort organiseres fagdage i eksamensfaget, hvor der arbejdes med indhold og struktur i en eksamensfremlæggelse, og eksamensform i forhold til de enkelte fag. For historiefagets vedkommende er der f.eks. mulighed for både gruppeeksamen.

Tysktimen i 6. klasse var bygget op omkring glosetræning og mindre tests i grammatiske områder, udført på helt almindeligt papir uden elektroniske hjælpemidler. Dejligt at opleve elever koncentrerede og ihærdige i en disciplin inden for sprogundervisningen, som for nogle måske ikke altid er lige motiverende.

Nyhedstimen drejede sig om terrorhandlingen i London i marts måned og blev anvendt til at få eleverne til generelt at definere, hvad er nyheder, og hvor de henter deres nyhedsviden fra, hvordan nyhedsindslaget præsenteres, og hvorfor det er relevant for danske børn/unge. Interessant at høre elevernes opfattelse af en begivenhed forholdsvis langt fra deres hverdag som værende mere relevant end “kedelig snak om dansk politik og økonomi” -områder som jo i virkeligheden har meget mere indflydelse på deres tilværelse end en terroraktion i London.

På den baggrund kan det som så mange gange tidligere konstateres, at Kornmod Realskole fuldt ud lever op til de mål og krav, der stilles i folkeskolen, og at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Jenny Staugaard Silkeborg, april 2017

Jenny Staugaard Silkeborg, april 2017