Tilsynsrapport

Tilsynsrapport

§ 6

Stk. 1: Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen indkaldes til møde, hvor forældrekredsen skal vælge en eller flere personer eller kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og med, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, samt med, at undervisningssproget er dansk. Det er bestyrelsens ansvar, at der bliver valgt en tilsynsførende.

Stk. 2: Bestyrelsen er tillige ansvarlig for, at der gives Undervisningsministeriet og kommunen underretning om, hvem der er valgt som tilsynsførende, at kommunen anmodes om at varetage tilsynet, hvis forældrekredsen ikke vælger tilsynsførende, og at forældrekredsen får underretning om den årlige tilsynserklæring.

Stk. 3: Bestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at forældrekredsen fastsætter retningslinjer for forældrekredsens eget tilsyn med skolens almindelige virksomhed herunder med, at skolen giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Tilsynserklæring for Kornmod Realskole, 2017/2018

Jeg har i forbindelse mit tilsynsbesøg været på skolen 3 gange. Første gang var på et lærer- informationsmøde, hvor jeg overværede lærergruppen som kolleger i gensidig vidensdeling. Jeg blev desuden præsenteret og fortalte at jeg ville komme og overvære undervisning et par dage.

Jeg gjorde opmærksom på, at jeg gerne ville komme til skolen og overvære undervisning, som den var i dagligdagen og at jeg ikke ønskede at lærere eller elever skulle gøre noget særligt ud af at jeg kom. Derfor ønskede jeg at komme uanmeldt. Jeg har set masser af undervisning i mit liv som lærer og leder, så jeg ved godt at det til tider kan tage sig ganske anderledes ud, end man lige havde forventet. Så det kan de være ganske trygge ved.

Jeg har besøgt følgende fag og timer.

9. AB Idræt

Jeg ankommer til timen før tiden og før lærerne kommer. Eleverne ankommer stille og roligt, Drengene spiller fodbold i hallen og pigerne kigger på. . 1 pige og 1 dreng er ikke omklædte (af 43 elever i alt). Begge kommer til læreren og laver en aftale, så snart lærerne kommer

Undervisningen er utrolig veltilrettelagt, og eleverne er med på de opgaver, de bliver stillet. Det er denne dag øvelser om kropskontrol, der er på dagsordenen og der er udfordringer til alle på deres niveau. Øvelserne foregik i grupper med blandede drenge og piger, hvilket gav et stort samarbejde på tværs af kønnene.

Engelsk i 6. klasse

Denne dag have klassen besøg fra lærerstuderende fra USA, som fortalte om deres land, deres undervisning og deres skole. Klassen var gode til at lytte efter og ca. halvdelen af eleverne stillede spørgsmål bagefter. Det foregik med læreren som ordstyrer og de viste stor respekt overfor såvel gæsterne som hinandens spørgsmål.

Natur/teknik i 3.

Der var vikar på timen. Denne vikar arbejdede videre med det emne, klassen var startet på i timen forinden og omhandlede spørgsmål som: Hvor er jeg fra? hvilken by er jeg født i? hvor bor jeg? opgaver om landsdele, lande verdensdele osv.

Matematik i 1. årgang. Kreativ matematik.

Eleverne var samlet i begge klasser, da der var sygdom. Temaet for den kreative matematik var Gode venner. Timen blev igangsat ved at læreren gav teaser om indholdet: ” Gode venner er noget af det vigtigste ved matematik” de kan betyde at man hurtigt kan regne, Hvis man er mange der skal ha en is, eller der skal købes ind ved købmanden”

Der var så 2 værksteder den dag.

Den ene var matematikfessor, som havde nogle selvrettende spørgsmål om gode venner. Det fik jeg at vide var vikarmaterialet. Det andet var i den lille dramasal, hvor de legede gode venner ved at kaste terning og når man kastede en terning skulle man sige den god ven (Det der skal lægges til for at blive 10) – Der var en avancementsmulighed for 20’er vennen.

Matematikfessor foregik på elevernes cromebooks. Der var 100% succes med teknologien. Den virkede med det samme. Der var en god disciplin og lydhørhed for hinanden. Der var et konkurrencemoment i Matematikfessor, og eleverne var allerede i 1 klasse god klar over at alle ikke er lige dygtige, men at det er sig selv man konkurrerer med.

Kreativ matematik lyder jo utrolig spændende, og jeg snakkede noget med den lærer, der har med faget at gøre. *Og det handler først og fremmest om at få kroppen med i matematikundervisningen. Det er en god ide, som jeg jo ikke skal tage stilling til som tilsynsførende, men jeg kvitterer for der kreative indslag og for at niveauet var højt – og spørger samtidig diskret til, om ikke denne effektive indlæring mon også er effektiv længere oppe i skolealderen, Eleverne bruger alle sanser i undervisningen, og skal matematikundervisningen ikke også skal kalde på kreativiteten hos såvel lærer som elev længere oppe i skolesystemet?

Men på en eller anden måde, må vi jo sige, at undervisningen er effektiv, for næste time var i

10. klassen til en matematiktime,

Vikardækket time, hvor jeg overværede en meget roligt 10. årgang, der arbejdede med et prøvesæt i matematik. Der var styr på opstilling, på brug af redskaber og ordforslag. Nogle var færdige, og benyttede timen til at lave andre opgaver, en enkelt gruppe stod for næste klassens time, og forberedte en Jepardy-opgave til klassen i den time.

De virkede som klasse til at de faktisk var klar til den skriftlige prøve i matematik, selvom der var et par måneder tilbage endnu.

Drama i 4 årgang

45 elever samledes i dramasalen, og det første der skete var at den ene lærer gav tegn til at de skulle sætte sig på gulvet. Derefter blev eventyret om Klodshans genfortalt, og eleverne blev nu delt i 7 grupper, der hver især skulle opføre det lille eventyr. De gik i forberedelsesgrupperne og samledes derefter for at se hinandens små optrin. Det var ret frit fortolket for nogle gruppers vedkommende, mens andre var mere tro mod fortællingen. Men den ene lektion bød alt i alt på 1 fortælling, gruppearbejde og 7 forestillinger. Alt sammen i løbet af 45 minutter.

Lærerne fortalte, at en af de grundlæggende ideer med faget var at lære eleverne at lytte til hinanden, og at være på. Det giver god gensidig respekt. Og det giver øvelser til hver gang man har brug for at kunne formidle et stof.

Den sidste klasse, jeg besøgte var

9. årgang i dansk

De skulle arbejde med ”Danmark 2009”.

Det var Billedfortolkning. Et fagligt input fra læreren, som pointerede, hvad opgaven, de var i gang med gik ud på. Der var en effektiv og for mig at se kendt arbejdsorganisering om pararbejde, der de skulle beskrive billedet, dette skulle op på gruppeplan og fremlægges, for derefter at blive drøftet i plenum.

Jeg oplevede samtlige elever som aktive, og en lærer, der forstod at koble initiativer og forslag til den sammenhæng, der var i billedet.

Det var en meget fin og elevbaseret undervisningstime, Lektionen sluttede i øvrigt med, at der skulle drøftes nogle få detaljer om et arrangement i klassen, og så skulle eleverne derefter i gang med en vigtig del af den demokratiske dannelse. De skulle møde nede i skolegården og hjælpe med til at bære de nye skolemøbler på deres rette plads.

Det fik jeg nogle bemærkninger på, da mange klasser var involveret i denne sag denne dag og den eneste jeg lige har bidt mærke i desangående var, at der næsten var undskyldende bemærkninger om at det skulle ske en dag jeg var på besøg.

Det næste jeg som tilsynsførende har at sige til den opgave er, hvad jeg HAR sagt. ”Det er en vigtig del af den demokratiske dannelse, at man tager del i fælles opgaver”

I øvrigt var der rundt på skolen mange små og større opslag, der pegede ud af skolen og ud i samfundet, med ideer og opfordringer til at eleverne giver deres aktive bidrag til livet såvel på skolen som udenfor. Også en del af den demokratiske dannelse og tegn på at Kornmod lever op til de krav der stilles til en morderne skole i Danmark i dag.

Niels Martin Sørensen, april 2018