Trivselspolitik

Trivselspolitik

Trivsel er et særligt fokusområde, og skolens pædagogiske udvalg arbejder i forhold til eleverne med følgende spørgsmål:

Hvordan skabes trivsel og robusthed hos børn og unge?

I udmøntningen af skolens værdigrundlag er udgangspunktet, at den bedste skole for alle er den, hvor de voksne tager ansvaret for, at børnene oplever:

  • Nærhed
  • Glæde
  • Fællesskab
  • Læring
  • Duelighed og dygtighed

Nærhed og glæde i fællesskabet er den bedste grobund for læring, for et barn, der trives i fællesskabet, har de bedste forudsætninger for en optimal faglig, social og personlig udvikling. Duelighed og dygtighed kommer ikke af sig selv, men kræver både en vedholdende indsats og en god portion robusthed.

”Udvikling af dygtighed kræver voksne, der er modige nok til at lade deres børn opleve nederlag og skuffelse. Børn, som kun kender sig selv som vindere, udnytter aldrig deres talent fuldt ud.”

Claus Holm er dekan på Århus Universitet (DPU)

Det er en grundantagelse på skolen, at børn gør det rigtige, hvis de kan. Hvis børn ikke lykkes ift. de krav, forventninger mv., skolen stiller, er det de voksnes ansvar at finde ud af, hvad der står i vejen for barnet – så man kan hjælpe barnet mod at lykkes. Voksne er i den sammenhæng både forældre og skolens medarbejdere, og et frugtbart arbejde med at finde løsninger forudsætter et godt og konstruktivt samarbejde og en ordentlighed i kommunikationen mellem skole og hjem.Når man sætter samtalen om det gode fællesskab på dagsordenen, skabes det. Filosoffen Wittgenstein udtrykker det sådan:

”Det, vi taler om, er det, vi bliver i stand til at se.”

Det gode fællesskabs modsætning er den usikkerhed og angst, der skabes, når det negative får grobund.

Antimobbestrategi

Mobning og digital mobning

  • er uacceptabelt 
  • er et signal om et usikkert fællesskab 
  • skal stoppes

Det er vigtigt at lære børn forskellen mellem godmodigt drilleri og mobning. Godmodigt drilleri har ofte en positiv mening og foregår mellem venner. Signalet er: ” Vi hører sammen og har det godt sammen.” Mobning har det modsatte signal og et negativt sigte: “Vi mobber dig, fordi vi ikke vil være sammen med dig.”

Man forebygger mobning ved kontinuerligt at arbejde med klassens sociale værdier og spilleregler. Læreren skal være den gode rollemodel, og eleverne skal med egne ord forholde sig til, hvordan hver især er ansvarlig for et godt fællesskab, så der er tryghed og højt til loftet.

Den kombination giver de bedste vilkår for, at alle styrkes personligt og socialt og kan være aktive medvirkende til at sætte en positiv dagsorden.

Hvis mobning viser sig, inddrages skolens leder, og der udarbejdes sammen med forældrene en plan for, hvordan og hvornår løsningerne er på plads, så klassefællesskabet igen kan være præget af god social adfærd.

Bliver problemet ikke løst i denne proces, inddrages skolens leder, og der udarbejdes sammen med forældrene en plan for, hvordan og hvornår løsningerne er på plads, så klassefællesskabet igen kan være præget af god social adfærd.